Reparation af låse Det kan blive nødvendigt at skille dørlåse eller tændingslåsen ad hvis den kører stramt, eller kun virker ved lirken eller den er følsom overfor frost. Det skader heller ikke at skille den ad rense den og give den et nyt tykt lag fedt. Hvordan
virker låsen. Låsen består
af en cylinder som man stikker nøglen ind i, der er mellem 6 og 10
låseplader af messing, som hvis de ikke står rigtigt, vil låse
cylinderen til det ydre rør som er monteret på døren.
Hvis nøglen enten er for tynd eller tyk vil du ikke kunne dreje låsen. Låsene findes i flere udformninger, men princippet er det samme. En type har 6 kontaktpunkter på nøglen, og 3mm mellem hver plade (fra midten af pladen, til midten af den næste).(billed) En anden type har 7 kontaktpunkter med nøglen men hele 10 låseplader.
Hvis låsen skilles ad og man ikke kan samle den igen fordi låsepladerne er blandet kan man måle og udregne hvilke låseplader der skal sidde hvor. Man kan også skifte låsepladerne mellem forskellige låse. Du kan selv udregne hvordan låsen skal samles, og du skal bruge et skydelære, og det er nemmest hvis det er digitalt. Find ud af hvor kontaktpunkterne sidder på nøglen. Bemærk at den første pukkel IKKE bliver brugt. Skriv tykkelsen på nøglen ned for hver kontaktpunkt. Udregningen er følgende, du kan regne ud hvilken låsepladehøjde du skal bruge hvis du har nøglens tykkelse, eller omvendt. Låsepladens højde = (14,85mm-Nøgletykkelsen):2-0,3mm Nøgletykkelse = (14,85mm:2)-låsepladehøjden – 0,3mm De 14,85mm er diameteren på den inderste låsecylinder. |