Batteri

menu

Batteritype Startbatteri

Målene er taget, så batterriet passer til beslagene, der holder batteriet.

Længde: Batterikassen max 195 mm yderligere 2*5mm (10mm) til vinger der bliver brugt til at fastspænde batteriet.

Brede: Batterikassen max 165 mm yderligere 2*5mm (10mm) til vinger der bliver brugt til at fastspænde batteriet.

Højde: max 175 mm.

Spænding 12 volt

Kapacitet 35-52Ah 




Opbygning


6 celler af hver med en spænding på 2 volt som giver 12 volt. Polerne på et originalt Fiesta batteri er flade. Runde poler kan bruges, hvis man montere en polklemme .

batteri pol

Polklemmer

klampe

Kemien

De positive plader består af blyperoxid (PbO2).

De negative plader består af rent bly (Pb).

Batterisyren er svovlsyre fortyndet med destilleret vand (H2SO4).

Strømmen i batteriet opstår ved at de 2 blyplader sammen med svovlsyren omdannes til 2PbSO4+2H2O+elektroner. Den modsatte proces, når der bliver ladet op på batteriet.



Frost


Hvis batteriet er meget eller helt afladet, kan man risikere at batterisyren fryser, og sprænger batteriet i stykker.


Når temperaturen er lav, kan batteriet have vanskeligt ved at give nok strøm til at trække starteren hurtigt og længe nok rundt, samtidigt med at den skal lave tænding. Det er ikke fordi batteriet nødvendig vis er fladt eller i stykker, men fordi den kemiske proces mellem blypladerne og batterisyren virker langsomt under kulde. Løsning, lad bilen stå med lys på et stykke tid så batteriet kommer i gang, sluk lyset og prøv så at starte.



Varme


Batteriet har sin maksimale effekt mellem +20 grader og +40 grader.

For stor varme påvirker den kemiske proces mellem blypladerne og batterisyren. Der vil være en større fordampning af destileret vand, som derfor skal kontroleres oftere. Der kan opstå kraftig korrosion på polerne, og batteriets levetid bliver forkortet. Danmark er nok ikke det land der har de største problemer med for meget varme på batteriet.




Opladning


Hver celle skal tilføres en ladespænding på mellem 2,2 – 2,4 volt, på hele batteriet mellem 13,2 – 14,4 volt.

Har batteriet en spænding på 12,8 volt er det fuldt opladet.

Har batteriet en spænding på under 12,0 volt er batteriet tom. 

En mere præcis måling er at bruge en batteritester, det viser også hvilken tilstand batteriet er i, når det bliver kraftigt afladet.

Test af generatorens laderelæ. Kør bilen op til en mur, lad den stå i tomgang, gas op, og pludselig skulle forlygterne blive kraftigere, fordi pærerne ikke længer får strøm fra batteriet (12 volt), men fra generatoren (14 volt).

En total afladning af et blybatteri er skadeligt.

batteritester

Vedligeholdelse

Hold polerne rene for korrosion med sæbevand.

Når polerne og ledningssamlingerne er rengjort og samlet kan man komme polfedt på. Det beskytter samlingen.

Sørg for at batteriet ikke får frost især hvis det er afladet.

Når batteriet ikke bliver brugt i længere tid, brug en lader der automatisk lader og aflader batteriet.