Lodning af
ledninger:
Lodninger
er at foretrække når
ledningerne ikke skal kunne skilles ad igen. Samlemuffer giver
dårlig forbindelser der let irrer, men kan være nødvendige hvis det
er umuligt at få lodetinnet til at hæfte på ledningerne. Problemet med
lodninger er, at
de kan knække hvor lodningen går over i ren ledning, hvis den bliver
udsat for mange vibrationer.
Afisoler 5mm af ledningerne, med
tang
eller hobbykniv, pas på at du ikke skærer for mange kobbertråde
over. Læg loddekolben under
ledningen og påfør loddetin på ledningen. Hvis loddetinnet
smelter, men ikke sætter sig fast på ledningen, så brug loddevand
eller loddefedt. Problemet med loddevand/fedtet er at det er en syre,
der
kan ætse sine omgivelser efter lodningen. Husk at rense loddestedet for
syrerester.
Når de to ledninger
ender er loddet lægges de ved siden af hinanden og loddes sammen.
Den nævnte metode gør det også muligt at lodde større ting med
små. Derefter kan man montere og opvarme en krympeslange (husk at
montere den før
man lodder i et lukket elsystem). Hvis ledningen skal loddes på et
stik eller noget andet der er større end ledningen, skal loddekolben
lægges på det største, så loddetinnet selv fordeler sig over hele
samlingen.
Lodning
af gamle ledninger:
Hvis man ikke kan få loddetinnet til
at sætte sig fast på kobberledningen og kobberet har et mørkebrunt
skær, har den fået en belægning der ikke kan fjernes hverken med
kniv eller sandpapir. Det er fordi kobberet er iltet, eller der har
været svovl i ledningens isolering. Muligheden er at
dyppe
ledningsenden i saltsyre
og skylle den grundigt bagefter i destilleret vand. Endnu bedre er
det at bruge fosforsyre eller salpetersyre der renser ledningen på få sekunder, den skylles grundigt bagefter i destilleret vand. Som en sidste
løsning kan man bruge samlemuffer der
skrues eller klemmes sammen.
|