Svagheder ved bilen

menu

Følgende ting er punkter der kan forventes at være problemer med din bil, og som du skal være lidt opmærksom på for at have en velfungerende bil. Husk bilen er gammel.
Hvis du er efter mislyde og fejl i tide, så svigter Fiestaen dig ikke. Den er simpel og giver advarsel før en større skade sker. Med omsorgsfuld vedligeholdelse kommer du altid frem.


-Motor: Åbningen ved kølerindtaget forårsager tærring af den højre del af motorblokken. Derfor skal man være opmærksom på at få malet blokken. Generatoren sidder lige imellem, og er kraftigt udsat for vind og vejr. Generatoren har ikke lang levetid, og selv om den lader, kan den være i stykker og give tændingsproblemer. Vandpumpen holder ikke evigt, hvis der er meget lejestøj fra motoren, så prøv at tag kilremmen af, og hør om støjen forsvinder. Når lejrene er færdige kan det som regel mærkes når man drejer vandpumpen uden kilremmen.

Til gengæld er der næsten aldrig problemer med starteren. Specifikationerne siger at man skal bruge 10w-40 olie til motoren, men da din motor sikker ikke er ny kan 15w-40 olie bruges for at reducere olieforbruget. Brændstofpumpen går i stykker når den bliver gammel.


-Køleren: Motoren har problemer med at kunne varme kabine op når det bliver koldere end 5 plus grader. Man kan uden problemer dække den halvdel af køleren af hvor blæseren ikke sidder, den anden halvdel kan dækkes med en perforerede plade der dækker ca. 30 procent. Hold lidt øje med termostaten i instrumentbrættet i starten.

-Kobling: Udover normalt slid, er der ikke de store problemer. Tryklejet er nok det der går først og kan kendes på lyden.

-Gearkasse: Normalt ikke problemer, men hvis det er vanskeligt at skifte gear med når det er koldt, selv om at du har købt den rigtige olie, så skift til en anden. At komme et additiv med teflon i olien gør gearskiftet meget blødere.

-Interriør: På MKI er kontakterne for lys i ratstammen meget følsomme overfor slid, da de giver strømmen direkte til lygterne, og det er først på MKII at det går over et lysrelæ.Vær opmærksom på om der løber vand ind af underkanten på forruden, og ind under instrumentbrættet. Fugt kan samle sig under gulvtæppet og forårsage rust.

-Karosse: Ud over at der kan være rust alle steder er forskærme, baghjulskasser, vanger under dørene, bund af dørene, bunden under fører og passager og vanger, de steder der er mest udsatte.


-Fortøj: Leddet på trækakslen ind mod gearkassen kan gå i stykker, det er meget sjældnere at det sker for leddet ved hjulet. Der kan være rust i stemplet på bremsekalibren, så bremserne hænger. Hvis du har mulighed for at få drejet et kopi af stemplet i syrefast rustfrit stål så vil du ikke ødelægge pakningerne, og ikke få problemer fremover. Forhjulslejre giver normalt ikke problemer.

-Bagtøj: På MKI virker håndbremsesystemet ikke, selv om man bruger det dagligt. Baghjulslejrene er svage især når man kører med trailer. 


-Oplevet fejl: MKI, platinerne blev brændt, og selv om de blev skiftet eller slebet, holdt de kun i 100-200 km. Kontaktfladerne blev brændte. Selv om tændspole og kondensator blev skiftet fortsatte problemet. Problemet var først løst da batteriet blev skiftet, selv om bilen startede uden problemer og batteriet hold strøm.
MKII, plastiken omkring sikringerne blev deform på grund af varme, og sikringerne brændte ikke over. Bilen kunne finde på ikke at ville starte. Sikringsholderen blev skiftet generatorens spænding målt, og ingen fejl fundet. Efter hele generatoren blev skiftet, var der ingen problemer.